TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Prix d’Amerique: Franck Nivard udnyttede chancen

af | 25. jan 2026 | Nyheder

Siden 2023 har David Thomain været fast kusk på Hokkaido Jiel, men han valgte at køre Koctel du Dain i Prix d’Amerique – og så fik Franck Nivard tilbuddet!.

Sejrene kommer ikke så hurtigt som tidligere for Franck Nivard, men den 46-årige franske travkusk, kan stadig sin metier.

Søndag eftermiddag vandt han for sjette gang et af travsportens allerstørste løb, Prix d’Amerique.

Og så skete det endda kun på et afbud.

Franck Nivard. Arkiv foto Le Trot

David Thomain har siden 2023 været fast kusk på Hokkaido Jiel – i 2024 var parret nummer to til Idao de Tillard i Prix d’Amerique og Thomain og Hokkaido Jiel har også vundet Gruppe 1-løb Prix Rene Balliere, men det er tilbage til den 25. juni 2023 – i øvrigt sidste gang Hokkaido Jiel har vundet løb.

Men David Thomain valgte at køre en anden af sine faste køreheste – Phillippe Allaire-trænede Koctel du Dain.

Mulighederne for den nye kombination – Hokkaido Jiel/Franck Nivard blev da heller ikke vurderet særligt store.’

Parret blev spillet til 37 gange pengene – i Paris-Turf var parret seedet som nummer 11.

På den regnvåde bane på Vincennes var det da heller ikke meget man så til Hokkaido Jiel undervejs.

Den lå midt i feltet, der fra start fil svenske Francesco Zet til spids, men den blev siden afløst af flere  – bl.a. Keep Going, staldkammeraten Epic Kronos, Josh Power og med 900 meter tilbage var det Go On Boy, der sad i spids.

Go On Boy fik halvbroderen Josh Power udvendigt for sig og rundt i opløbssvinget trav parret lidt fra feltet, der var at gå i opløsning.

Og endnu havde Hokkaido Jiel ikke meldt sig ind i løbet for alvor.

Go on Boy viste træthedstegn rundt i svinget – den var tæt på at galopere – den galop kom lidt ind i opløbet.

Her var Josh Power tilsyneladende nu på vej mod sejren, men angrebet af Epic Kronos og hel ude kom også Franck Gio.

I inderbanen var det så at Hokkaido Jiel dukkede op, og den klarede akkurat at nå målstregen først til sejr foran Josh Power og Epic Kronos.

Sjette sejr i Prix d’Amerique for Franc Nivard – første sejr for såvel Familien Luck, Ecurie Luck og deres privattræner Jean Luc Dersoir, der har 37 heste på sin træningsliste.

Ecurie Luck har som nævnte tidligere haft en andenplads med Hokkaido Jiel, men også i 1993 med Ukir de Jemma, trænet og kørt af Phillippe Allaire.

9-årige Hokkaido Jiel  er ikke blot ejet, men også opdrættet af Luck-familien, der benævner alle deres opdræt med kennel-navnet Jiel.

Hokkaido Jiel – som han præsenteres som avlshingst i Frankrig

Den har Ready Cash-sønnen, Brillantissime som far, mens moderen er et Luck-opdræt, Victory Jiel, der har Love You som far, så endnu engang et bevis på fransk traveravls gyldne kryds i disse år – Ready Cash/Love You.

Hokkaido Jiel har virket i avlen og hans første årgang er fra 2023 .- endnu har ingen vundet løb. Han står til 300 Euro + 4.500 Euro.