I et tæt opløb, hvor fem-seks heste var impliceret, nåede outsideren Hokkaido Jiel Franck Nivard akkurat målstregen først foran Josh Power og Epic Kronos.
Selv om Prix d’Amerique køres over 2700 meter, så var det først på de sidste meter at afgørelsen fakdt, da Jean Luc Dersoir-trænede Hokkaido Jiel (Brillantissime) med Franck Nivard dukkede op i inderbanen og akkurat fangede næstfavoritten Josh Power med Sebastian Ernault til sejr i 1.11.4 .

Lige efter fulgte svenske Epic Kronos med Paul Philippe Ploquin i 1.11.5, mens italienske Frank Gio med Matthieu Abrivard på en god afslutning nåede fjerdepladsen – også i 1.11.5 – nummer fem over mål var Harmony du Rabutin, men den blev diskvalificeret for urent trav, og så tilfaldt femtepladsen Just Love You med Alexandre Abrivard. De to sidste præmier gik til svenske Immortal Doc og franske Lovino Bello – begge i 1.11.6.
Francesco Zet, der sad i spids fra start, men siden blev bakket ned gennem feltet på grund af skiftende føringer, afsluttede meget stærkt, da den endelig kom fri og var nummer otte over mål i 1.11.6.
Go On Boy gik til spids med 900 meter tilbage, men havde udsolgt – under pres af Josh Power – rundt i opløbssvinget og galoperede som en træt hest.
Hokkaido Jiel, der ejes af opdrætteren Ecurie Luck, gav odds 37,90 og 6,60 i Plads.
