Charlottenlund Travbane er den eneste bane udover Vincennes, der kan spilles til i de tidlige eftermiddags timer.
Meget apropos har Lunden valgt at kalde sin løbsdag en Fransk Dag, og det betyder ar publikum i dag kan nyde franske specialiteter både Café Lunden og i Rudolf Le Ann Baren, mens løbene fra Paris vises på tre storskærme, så ingen går glip af løbene fra derfra.

Eftermiddagens hovedløb på Lunden er Otto Hallings Mindeløb, der køres som 6. løb med start klokken 14.25.
Det køres til minde om Otto Halling, der var formand for Det Danske Travselskab i 11 år og det var i hans tid beslutningen om at omlægge til venstre kørsel samt bygge den store tribune blev taget.
I mange år var Otto Hallings Mindeløb er afdelingsløb over flere løbsdage for de allerbedste heste.
I vore dage er det blevet et løb med tillæg ved vundne 650.000 kroner, men alligevel er der kun Frodo Cash med Steen Juul fra den danske hurtigklasse til start.
Løbsdagen i Lunden går i gang klokken 12.45 – og på Bet25 har Carsten Rabjerg indhentet kommentarer og chancevurderinger til dagens løb – klik her
