Efter onsdagens fine resultat i Deauville var det anderledes negative toner på fredagens auktion på Vincennes og slutfacit blev en nedgang i gennemsnitsprisen på ikke mindre end 29%!!
Fransk travsport er i krise – i de første uger af 2026 er omsætningen hos spilleselskabet, PMU faldet med 8% i forhold til i fjor – hvor der også var nedgang.
Fredag formiddag holdt Jean-Pierre Barjon, præsident for det franske centralforbund en tale for de franske opdrættere, hvor han tydeligt gjorde opmærksom på den negative tendens, der er hos PMU og hvad det betyder for såvel trav som galopsporten i Frankrig.
Derfor var det måske ikke overraskende, at aftenens auktion fik det udfald, som den gjorde.
I fjor var der otte heste, der solgtes for 100.000 Euro eller mere og med en toppris på 460.000 Euro.
I år blev topprisen for begge auktioner på 300.000 Euro og der var blot fem heste, der solgtes for mere end 100.000 Euro.
Fredag blev blot 55% af de fremstillede heste solgt og gennemsnitsprisen landede på 35.227 Euro mod 37.201 Euro i fjor.
Men når tallene så lægges sammen – onsdag og fredag – så bliver gennemsnitsprisen i år blot 17.435 Euro for 232 solgte mod 24.513 Euro for 159 solgtes i fjor .
En tilbagegang på 28.87%!!
Den totale omsætning i år blev på 4.114.000 Euro (232 solgte) mod 4.084.000 Euro (169 solgte) i fjor.
Auktionens dyreste blev åringen Powerball (Face Time Bourbon) med samme mor som Prix d’Amerique-hestene Go On Boy og Josh Power, der solgtes for 300.000 Euro i onsdags.

Fredag blev auktionstoppen den 4-årige hoppe Mabellissime (Love You), som Stall Courant købte for 200.000 Euro – i fjor gav man 460.000 Euro for helsøsteren Lovissime!
Næstdyrest fredag med et hammerslag på 160.000 Euro var den 7-årige hoppe Jewelcandle Fac (Prodigious) 1.10.6 – 350.600 Euro – den købte franske Unicap-Etalons.
Finske Team Ojanpera købte den 4-årige hoppe Magnolia des Arris (Express Jet) 1.12.8 – 25.625 Euro for 110.000 Euro – hoppen har startet 5 gange og vundet 2 sejre.
Se alle resultater fra PDA-auktionen på dette link – klik her
