Traditionen tro er der mange danskere der tager turen til Paris for at overvære weekendens store travsportsbegivenhed, Prix d’Amerique på Vincennes-banen.
I år har arrangørerne virkelig gjort noget ud af denne weekend, der markedsføres under banneret, Prix d’Amerique Festival og strækker sig over fredag, lørdag og søndag.

Fredag er der, som det har været i mange år, den store udstilling i hallen på Vincennes. Den åbner allerede fra klokken 08.00 om morgenen.
Som noget nyt vil de 18 kuske, der søndag skal køre i Prix d’Amerique været til stede og præsenteres klokken 12.00.
I løbet af eftermiddagen vil der være flere forskellige workshops (desværre nok på fransk) og fra klokken 15.30 er der en auktion over bedækninger ved franske hingste.

Denne auktion er lidt speciel, idet startprisen på en hingst er halvdelen af dens annoncerede bedækningspris. Forskellen mellem startprisen og prisen ved hammerslag tilfalder en velgørende institution.
Klokken 18.00 er der fuldt blus på banebelysningen på Vincennes og fra klokken 19.00 er der såvel discjockey i gang i den store hal, men i auktionsteltet begynder Prix d’Amerique-auktionen.
Link til auktionens hjemmeside – klik her
Der er gratis adgang fredag, men i weekenden koster det.
Lørdag er entreen 5 Euro, mens det koster 30 Euro søndag. Man kan købe en kombi-billet, og den koster 32 Euro og giver adgang begge dage.
Det er også muligt at købe fire billetter, hvor man kun betaler for tre – en god ide, hvis man er flere der rejser sammen.
Disse billetter kan købes på dette link – klik her
Det er på samme side du kan købe plads i en af restaurationerne – de store og dyre restaurationspladser er udsolgte både lørdag og søndag, men der er pladser i såvel Saloon med fri bar ( til kl. 16.30), men uden mad til 165 Euro eller i American Bistro med champagne, Lunch og fri bar til klokken 16.30 for 235 Euro.
I Colorado med Champagne, hovedret og dessert samt et glas vin/øl, men ingen fri bar er prisen 125 Euro.
Lørdag åbner banen klokken 12.00 og 1. løb køres klokken 13.00.

Søndag åbnes der allerede klokken 10.30, og klokken 12.00 begynder løbsdagen.
Klokken 13.20 er der den officielle åbningsceremoni og traditionen tro kommer den franske Heste-garde, La Garde Républicaine og giver opvisning klokken 15.50.
Starten til Prix d’Amerique er sat til klokken 16.20.
Du kan komme til Hippodrome de Vincennes på flere forskellige måder.
Det letteste er at tage en Uber eller Taxa, men ellers tag RER-toget linje A og stå af på Joinville de Pont. Herfra er der 10 minutters gang op til banen – følg strømmen af folk.
Du kan også tage Metro 1 og stå af ved Chateau de Vincennes. Herfra er der gratis busser hvert 10 minut til banen – og også retur efter løbsdagen.
Hvis man tager en Uber/Taxa så henstiller Vincennes, at man giver følgende adresse til chaufføren:
1 Route du Fort de Gravelle, 75012 Paris.
M h t hjemturen er det smart at have en Uber eller Taxa- App, så man kan bestille en bil til afhentning – det fungerer!

Avisen Paris-Turf, der kan købes i alle kiosker, er i princippet baneprogrammet til Vincennes.
Men husk, at den avis du køber lørdag er den avis, der har startlister og tips til løbsdagen søndag.
Så fredagsavisen har startlister og tips til lørdagens løb.
M h t at spille til løbene, så udbyder Bet25 spil til hele løbsdage og du kan derfor spille i din Bet25 App – dog skal du fordi, det er i udlandet, først logge ind via MitID,
