TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travsports-fremstød på stor messe

af | 16. jan 2026 | Nyheder

Tysk travsport gør i de kommende dage et stort fremstød for at udbrede kendskabet  til sporten med deltagelse i Grüne Woche – en stor messe i Berlin, der hvert år besøges af mere end 325.000 mennesker.

Grüne Woche er verdens førende messe for fødevarer, landbrug og havebrug. Den afholdes årligt i Berlin og fungerer som en global platform for både fagfolk og forbrugere. 

I år er det 100 år siden den første messe blev afholdt, og blandt de mange udstillere er for første gange det tyske centralforbund, HVT, der har en stor stand på 60 m2.

Her  vil besøgende få lejlighed til at stifte bekendtskab med travsporten – der vil være ponyer og travere til stede på messen, og i løbet af de 10 dage vil der være temadage med foredrag med fokus på bl.a. traveravlen, travsporten samt ponytrav.

For besøgende på standen i Berlin vil der også være mulighed for at opleve at deltage i et travløb ved hjælp af en VR-brille.

Herhjemme har trav- og galopsporten tidligere været repræsenteret på Hest & Rytter-messen i Herning.