Et Blog-indlæg skrevet af ATGs direktør Hasse Lord Skarplöth.

Vi lærer tidligt, at man skal kunne skelne mellem sag og person. Det er ikke altid let – det ved vi. Men noget, der synes at møde endnu større modstand, i hvert fald i svensk politik, er viljen til at skelne mellem spil og spil.

Da den britiske regering onsdag fremlagde sit budget, gjorde man netop det.

Skatten på onlinekasino og onlinebetting hæves fra 21 til 40 procent næste år, udtrykkeligt begrundet med “højere skadevirkninger”.

Samtidig forbliver beskatningen af hestespil uændret på et effektivt niveau omkring 25 procent, idet skattesatsen stadig er på 15 procent og suppleres med den lovbestemte hesteafgift på yderligere 10 procent.

Motivet var lige så tydeligt som politisk modigt: hestesporten finansierer ikke kun spil, men en hel erhvervsgren.

Onlinekasino gør det ikke.

Ødelæggende, siger nogen.

Skattepolitik baseret på risikovurdering og samfundsnytte, siger jeg.

I Storbritannien rettes skattebyrden derhen, hvor problemerne er størst – mod de hurtige online spil med høj risiko for spilproblemer og lavt, for ikke at sige ikke-eksisterende, bidrag til samfundet. Hestespil anses derimod som en del af et bredere økosystem: opdrættere, trænere, baner, arbejdspladser, begivenheder og en levende kulturarv.

 Den britiske stat har konkluderet, at hvis man beskatter hesteerhvervet ihjel, skader man sig selv.

Den svenske hesteerhverv omfatter omkring 350.000 heste og næsten 40.000 arbejdspladser.

Siden spilleskatten blev forhøjet i juli 2024 står den svenske regering over for det samme valg som den britiske har truffet.

Enten fortsætter vi med at lade som om alle spilleformer er ens – eller også beskatter vi efter faktisk risiko og nytte.

For én ting ved vi: onlinekasino er statistisk forbundet med større skadevirkninger, mens hestespil har en markant lavere risikoprofil. Læg dertil den samfundsøkonomiske funktion.

Skatteforhøjelsen har ramt hesteerhvervet hårdt.

For ATG betyder det et reduceret bidrag til trav- og galopsporten på 200 millioner kroner årligt.

Penge, der direkte rammer en branche, der virkelig har brug for dem; inflation og stigende priser er ikke gået nogen forbi, heller ikke hesteejerne.

En tilbagevenden til skat på hestespil på 18 procent ville styrke forbrugerbeskyttelsen og få hele branchen til at tro på fremtiden igen.

At hæve skattesatsen på onlinekasino til 26 procent som finansiel kompensation virker både rimeligt og ansvarligt.

Storbritannien har forstået, at spillepolitik ikke kan håndteres med hammer.

Den kræver præcision.

Samtidig er jeg udmærket klar over, at regeringen nødigt arbejder med forskellige skattesatser. Derfor fik jeg lidt håb i dag, da jeg fik mail om, at regeringen foreslår at hæve skatten på røgtobak – men lade snus være undtaget. Motivet er udtrykkeligt risikovurdering.

Allerede i dag beskattes alkohol forskelligt afhængigt af styrke og produkttype, og nu er samme princip ved at blive indført for tobak og nikotin.

Hvis staten selv fastslår, at forskellige produkter inden for Alkohol-, narkotika-, tobak-, doping- og spillestrategien (ANTDS) indebærer forskellige risici og derfor skal beskattes forskelligt, er det svært at forsvare, at spil stadig behandles som en undtagelse med en ensartet skat.

Samtidig ser vi, at arbejdet mod det uautoriserede spilmarked bærer frugt – hvilket også bekræftes i ATG’s kanaliseringsrapporter – og der ligger desuden nye forslag til foranstaltninger klar til beslutning. Med flere spilvirksomheder under kontrol kan hverken tid eller logik for en differentieret skat være bedre end nu.

Hasse Lord Skarplöth
vd, ATG

PS. I Danmark er der cirka 190.000 heste og det anslås, at hestesporten bidrager med 8.2 milliarder kroner til samfundsøkonomien og skaber cirka 20.000 fuldtidsstillinger.