Efter auktionen i Harrisburg var færdig blev kursen sat mod New York og The Meadowlands, hvor Thomas Lind-Holms 2-årige hoppe Custom skulle starte.

Hvis du synes at trafikken rundt om København i myldretiden er slem – så skal du ikke tage til New York og omegn.

Der er kaos og det er alles kamp mod alle.

Efter vores lille gruppe var tjekket ind på hotellet i Weehawken bestilte vi en Uber til at køres os til The Meadowlands.

Det ville tage sådan cirka 23 minutter – der er trods alt 13 kilometer.

Men Uber havde ikke taget højde for det trafikkaos, der er når, når to kørebaner først skal blive til én og senere flette ind på en tredje vej.

Så det tog ikke 23 minutter  – men  46 minutter, før vi nåede The Meadowlands.

Undervejs fik jeg et opkald fra et ”Spamnummer” fra Nebraska.

Nu svarede jeg af ren nysgerrighed, og det viste sig at være en automatisk stemme fra Uber, der bekymret spurgte om alt var OK, fordi man i deres system kunne se, at vi havde holdt stille i flere minutter!

Hvis der var problemer skulle jeg ringe 911.

Nu var der sådan set problemer, for vi kom jo ikke ud af stedet, men det er jo ikke den slags problemer man ringer 911 for.

Fremme på The Meadowlands gav jeg en lille rundtur og da vi var sultne og den kendte gourmand Rene Sejthen  havde anbefalet os at spise i restauranten Trotter, så gik vi derind.

De havde kun et tag-selv bord at tilbyde – og det ville lukke om en times tid.

Det kunne vi sådan set godt leve med.

Værre var det med prisen – 63.75 dollars – 415 kroner.

Nej tak – vi fandt i stedet en anden restaurant på banen, Victory og fik bestilt.

Der var høj klasse på serveringen – øl i plastickrus og maden leveret i flamingo-bakker!

Udover, at Ken Ecce og frue ikke havde set Meadowlands tidligere så var formålet også at se Thomas Lind-Holms 2-årige hoppe, Custom til start.

Custom har nyligt skiftet træner til Per Engblom og vandt første gang hun startede for ham.

Ken og jeg blev enige om, at hun havde en god chance, og vi fulgte udviklingen i spillet og bemærkede især odds for programnummer fem.

Ken Ecce er en handlingens mand, så han gik over og smed 10 dollars på nummer 5.

Odds faldt ikke nævneværdigt – nu stod nummer fem til 20 gange pengene.

Men så var det vi fandt ud af, at Custom havde nummer fire, så det var lidt ærgerligt med de 10 dollars havde spillet på den forkerte hest., synes Ken.

Ædelmodig som jeg kan være, sagde jeg: Nu går jeg over og spiller 10 dollars på Custom, og så er cvi fælles om spillet på de to heste!

Undervejs lå Custom Jonathan Ale på en fjerdeplads, og ind i opløbet så det ikke ud til, at den store Ready Cash-datter skulle kunne blande sig i afgørelsen.

Men med 150 meter tilbage satte Jonathan Ale skub i Custom, der skød frem til en sikker sejr i ny rekord 1.10.5 – en præmie på 5.000 dollars.

Odds var 11.90 – så mine 10 dollars blev til 119 dollars!

-Så har vi da tjent til maden og lidt til, mente vi.

Næh, en burger, noget pasta og en favorit, tre øl og en sodavand og 21% betjeningsafgift – så blev det 120 dollars.

Vi måtte så spæde til for at kunne klare regningen!

Hjemturen til hotellet gik i øvrigt meget hurtigere – nu var trafikken flydende og turen tog et kvarter!

Og så kunne vi glæde også over det betagende syn af New Yorks skyline by night.

Det bliver man aldrig træt af at se på.