TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

It ain’t a fit night out for man or beast!

af | 26. okt 2025 | Nyheder

Ovennævnte citat af den amerikanske komiker W. C. Fields passede alt for godt til det voldsomme vejr, det var søndag eftermiddag på Nykøbing F Trav.

En strid storm stod ind over banen.

Og det regnede – og det regnede.

Og vandet blev stående på banen, så det blev umuligt at bruge startvognen fra 6. løb.

Fra start vurderede Dommerkomiteen banen til at være 3 sekunder langsommere end normalt!

Og trods vandmasserne passede det meget dagen igennem.

Screndump fra 7. løb på Falster

To kuske kom på æresrunde to gange.

Som ventet vandt Ken Ecce med de to Hans Henning Kristoffersen-heste, Henrik Will og Bekir HVT – Henrik Will er fortsat ubesejret på Falster – nu i fire starter i karrieren.

Jonas Hansen åbnede og sluttede dagen

Først med Eye in the Sky og siden med Hula Ula Simoni, som han begge selv ejer og træner.

I montéløbet var det atter Mette Carlsen, der triumferede – selv sad hun på ryggen af vinderen Pike Day, mens hendes to andre startheste , Santandi og Ramseas Statement besatte pladserne.