TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er Kaley DC ikke Årets Hest?

af | 19. okt 2025 | Nyheder

Om et par måneder skal kandidaterne til Årets Hest nomineres, og der er vist ingen tvivl om at den aarhusianske hoppe, Kaley DC må være et varmt navn – ikke blot som Årets 4-åring som med Årets Hest.

Kaley DC med MIchael Lønborg vinder Grand Circle 4 års Hoppechampionatet. Foto Flemming Andersen

Ofte er det vinderen af Dansk Trav Derby, der løbet med æren, når Dansk Hestevæddeløb holder sin gallafest og kårer årets navne.

Men med al respekt for Kreadlys Lew – så er det jo ikke meget vi har set den på danske baner hen over sæsonen.

På årgangens spindeside har Jørn Stæhr med fleres Kaley DC, derimod leveret den ene toppræstation efter den anden – hun vandt godt nok ikke Hoppe Derbyet, men det var lige ved.

Og ellers har Kaley DC vundet Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix, Aalborg Hoppe Championat og denne søndag Grand Circle 4 års Hoppe Championatet.

Sæsonen siger – foreløbig – ni starter – syv sejre og 855.500 kroner i indtjening!

I Hoppe Championatet fik Kaley DC lov til at kæmpe for sejren – hun var ude i tredje spor de sidste 800 meter, og selv om Karla Vang med Nicklas Korfitsen dukkede op i open stretch i løbets sidste fase, så klarede Kaley DC sejren i hus – en sejr, der gav 215.000 kroner i præmie.

Karla Vang – der som Kaley DC har Wishing Stone som far – noteredes også for 1.14.2a/2060 m – på tredjepladsen leverede Keen Lady Josselyn med Steen Juul en fin afslutning.

Foto Flemming Andersen