TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En dag med fart og spænding på Bornholms Brand Park

af | 4. okt 2025 | Nyheder

Lørdag d. 4. oktober kl. 11.00 slår Bornholms Brand Park dørene op til en dag fyldt med travsport, hygge og oplevelser for hele familien.

Pressemeddelelse fra Bornholms Brand Park

Første løb starter kl. 12.30, og takket være dagens hovedsponsor Inhouse kan publikum se frem til to af efterårets store højdepunkter.

Først skal banens bedste unghest kåres i Inhouse 3-års Mesterskab, og senere på dagen venter den intense finale i Inhouse Golden League, hvor nogle af banens bedste heste dyster om æren.

Kan 13-årige Apollo Damgård vinder INHOUSE Golden League.finalen igen? Foto Torben Ager

Det bliver især spændende at følge Stald Evigglads 13-årige Apollo Damgård med Niels Kristian Hansen i sulkyen, der kan blive historisk som den første til at vinde Golden League-finalen for tredje år i træk.

Derudover får banen besøg af både kuske og heste fra den anden side af vandet, hvilket giver ekstra nerve til dagens løb og mulighed for publikum at heppe på deres favoritter.

Programmet byder på hele ti travløb og et enkelt ponyløb, så der er lagt op til en dag med masser af fart og hestekræfter.

For børnene er der aktiviteter på legepladsen og mulighed for at prøve en gratis ridetur på en pony – en oplagt chance for de yngste til at komme tæt på hestene og få en oplevelse, de sent vil glemme.

Undervejs kan publikum deltage i en spændende konkurrence med flotte præmier fra Kop og Kande, og der er naturligvis også mulighed for at nyde en pause i caféen eller kiosken.

Alt i alt er der lagt op til en uforglemmelig dag med travsport, hygge og gode oplevelser for både nye gæster og faste besøgende på Bornholms Brand Park.