Efter at have arbejdet syv år amerikansk travsport tager vestjyden Nicklas Østergaard Andersen nu springet og bliver selvstændig træner med base på centret Magical Acres i New Jersey.

-Jeg føler at tiden er den rigtige for mig, og jeg har fin opbakning fra flere hesteejere og har derfor sagt min stilling op som andentræner hos Lucas Wallin, og har fået en stald med 15 bokse på Magical Acres, fortæller Nicklas Andersen til travservice.
-Jeg starter stalden sammen med norske Thomas Svendsen som jeg har kendt og arbejdet sammen med i flere år. Vi har haft flere heste sammen , som vi har købt fra Sverige og Danmark, og det er gået ret godt – Deliciousstone er f.eks. en af dem vi købte sammen.
-Jeg startede min travsportskarriere som dreng og kom på Stutteri Flamingo hos Knud Christensen – det blev så siden til arbejde hos Gordon Dahl og flere andre, inden jeg tog til USA sammen med Kasper Foget og Josefine Jensen for syv år siden.
-Jeg har arbejdet hos bl.a. Åke Svanstedt, Per Engblom og senest ved Lucas Wallin og har selvfølgelig dannet mig et indtryk af deres måder at træne og behandle hestene på.

-For at have en hest i træning hos mig koster det 70 dollars om dagen – dertil kommer boks- og baneleje, der beløber sig til yderligere 15-16 dollars pr. dag. Sko og dyrlæge ved siden af.
-Jeg får til huse i Noel Daleys gamle stald på Magical Acres, hvor der er 15 bokse, og den håber jeg selvfølgelig at vi får fyldt efter auktionerne her i efteråret.
-Der er glimrende træningsforhold på Magical Acres, der virkelig er blevet forbedret inden for de seneste år – Per Engblom står her bl.a. og Noel Daley, der vandt Hambletonian med Broad Bahn og havde Årets 3-åring i fjor med Sig Sauer, træner her også.
-Min stald hedder Nicklas Andersen Stable og jeg bliver hovedtræneren, mens Thomas Svensen vil have samme rolle som han havde hos Lucas Wallin – dvs. andentræner og her hos mig kundepleje og spotter efter gode emner som vi kan tilbyde hesteejere.

-Jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang med projektet, og håber at kunne levere store resultater i fremtiden.
– Og danske hesteejere og interessere er jo meget velkomne til at høre af sig, siger Nicklas Andersen, der nyligt har fået sit amerikanske statsborgerskab – han er i øvrigt også amerikansk gift og parret bor i kort afstand fra Magical Acres.

De første åringer fra Lexington-auktionen er på vej til Nicklas Andersens Stable.
Calle Wihlborg, Snogarps Gård, Sverige købte i Lexington 238 My Carressable – en hoppe efter Chapter Seven og den italienske hoppe Deal Wise As (Muscle Mass) -den har samme mor som Vivid Wise As og All Wise As (mor til Wise Guy) – pris 115.000 dollars – det er i øvrigt Thomas Svenssen, der fandt Deal Wise As i Italien og solgte den til en amerikansk opdrætter.

Den anden åring, der er på vej til Nicklas Andersen Stable fra Lexington er 110 Lamourdemavie (Walner – Sorelia v. Muscle Hill), der kostede 70.000 dollars og købtes af Euro Stall SE.
Sorelia var en tophoppe, der satte rekord 1.08.6 og tjente 1.021.842 dollars og blev Årets Hoppe i 2020.
Du kan følge Nicklas Andersen stable på Facebook – klik her