I eftermiddag køres der to auktionsløb på Spar Nord Racing Arena Aalborg – hver med en førstepræmie på 60.000 kroner – her kan du se, hvad deltagerne kostede på auktionerne i fjor.

For at kunne starte i Auktionsløbene kræves blot at en hest skal være optaget i et af auktionskatalogerne, som Dansk Hestevæddeløb havde i 2024.
Desuden skal en hest selvfølgelig være godkendt til løbsdeltagelse og så skal der mindst være startmeldt fem heste for at en afdeling kan gennemføres.
Det haltede lidt med hingste-afdelingen, men i sidste øjeblik – den 12. september – blev Marchus K fra Kaj Jensens stald godkendt i Skive i 1.24.0/2020 m – og da den blev startmeldt kunne hingste-afdelingen gennemføres.
Var Marchus K ikke blevet godkendt eller ikke startmeldt, så var der kun blevet afviklet et Auktionsløb, der ville have en førstepræmie på 120.000 kroner!
Nu køres der to løb – hver med 60.000 kroner – og otte præmier (dog kun fem i hingsteafdelingen)
Men lad os se på, hvad deltagerne i Auktionsløbene har kostet:
1. løb – hingste
1 Marchus K (Domonion Beach) – Vilhelmsborg – 36.000 kr. tilbage
2 Man in the Moon (Father Patrick) – Derbyauktion – 140.000 kr. – Stutteri Disney
3 Maximus Mosebo (Dominion Beach) – Vilhelmsborg – udgået
4 Maestro (Enterprise) –Derbyauktion – 50.000 kroner – Kim Kærslund
5 Menza (Readly Express) – Vilhelmsborg – 200.000 kroner – Stutteri Disney
3. løb – hopper
1 Mighty Spring (Classichap) – Vilhelmsborg – 20.000 kr. – CDJ Gruppen
2 Margrethe (Calgary Games) – Vilhelmsborg – 120.000 kr. – TPN Breed (hed da Money for Speed)
3 Mali (Wishing Stone) – Vilhelmsborg – 60.000 kr. – Stutteri Disney
4 Mystique (Propulsion) – Derbyauktion – 160.000 kr. – Stutteri Disney
5 Marabou (Calgary Games) – Vilhelmsborg – 65.000 kr. – First Blood Stable
6 Misha Spring (Classichap) – Vilhelmsborg – 19.000 kr. – Olaf Schröder
7 Miss B Haven (Donato Hanover) – Vilhelmsborg – 32.000 kr. – Kim Kærslund
8 Ma Belle (Sj’s Caviar) – Vilhelmsborg – 22.000 kr. – Kim Kærslund.