TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lasbek skal have ny træner

af | 12. sep 2025 | Nyheder

Det store tyske stutteri Lasbek, skal igen have ny træner – efter 6.5 år stopper Josef Franzl.

For tre uger siden vandt Lasbeks Uffizie med Josef Franzl det tyske Hoppe Derby. Nu er samarbejdet med træneren slut. Foto Rennbahn Berlin

Gestüt Lasbek i Nordtyskland ejes af Günther Hertz og for nogle år siden var Christian Lindhardt ansat som cheftræner på stutteriet.

Samarbejdet holdt imidlertid ikke – Lindhardt stoppede og vendte tilbage til Danmark og i stedet tog Josef Franzl, der kom fra Bayern, over.

Det samarbejde som bl.a. har budt på Derbysejr med Schampus i 2023 og i år sejr i Hoppe Derby med Uffizie, stopper nu efter 6.5 år.

Josef Franzl, der hele tiden har haft en træningsfilial i Bayern ved siden af jobbet som cheftræner hos Lasbek, vender nu tilbage til Bayern, og på Lasbek er det igen Harry Losse, som overtager trænerjobbet.

Kilde Mein Trabrennsport