Siden 2022 har fransk travsport samlet sine tre største årgangsløb, Criterium for hhv. 3, 4 og 5-åringer på samme dag – på lørdag køres årets udgaver og den samlede præmiesum på dagen er 10 millioner kroner!

De tre Criterium-løb er hver doteret med 300.000 Euro hvoraf vinderen får 135.000 Euro – 1 million kroner
De store præmier betyder dog ikke, at der er fulgt hus i hovedløbene – det er faktisk kun i Criterium des 4 Ans at der er max. deltagelse med 18 heste. Her er distancen 2850 meter og blandt favoritterne finder vi Liza Josselyn – den smukke hoppe, der har Ready Cash som far og Belina Josselyn som mor!
Treåringerne dyster over 2700 meter og her kommer 14 heste til start – det er et åbent løb, hvor vinderen kan hedde Magic Night – en hoppe efter Helgafell.
I Criterium des 5 Ans over 2850 meter kommer 13 heste til start og det ligger mellem Keep Going (Follow You) og Koctel du Dain (Boccador de Dain ).
I ramme programmet er såvel Herina Sotto som Eros Zola til start ligesom Panamera fine franske hoppe, monté-eksperten Keengame er ude i et Gruppe II-løb doteret med 120.000 Euro. D en rides igen af Anthony Barrier.
Herina Sotto, der trænes af Christoffer Eriksson, skal ud over 2100 meter auto og køres af Francois Lagadeuc, mens Eros Zola igen skal ud i et løb over 2850 meter volte – den får Benjamin Rochard i sulkyen, da dens faste kusk, Theo Duvaldestin er udelukket.