TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktionen! Fik du tjekket disse åringer??

Tysk Derby: Rothengatter snød storfavoritten

af | 24. aug 2025 | Nyheder

Heller ikke i år lykkedes det for Tysklands championkusk, Michael Nimczyk at vinde det tyske Derby – til gengæld vandt  hollandske Michel F Rothengatter for andet år i træk!

Summermusic’night med Michel F. Rothengatter vinder det tyske Derby 2025. Screendump

Alt tegnede til at den ubesejrede Aladin med Michael Nimczyk skulle fortsætte sin sejrsparade og vinde det 130, Deutsches Traver-Derby.

Den på papiret værste konkurrent var udgået, så nu så det ud til at Michael Nimczyk omsider skulle kunne hjemføre den Derbypokal han har forsøgt at vinde gennem flere år.

Men en ny taktik fra Michel F. Rothengatter gjorde, at Nimczyk ikke kom på æresrunde efter derbyet.

Modsat Derby-kvalifikationsløbet, hvor Rothengatter satte fuld gas på Summermusic’night fra start til mål, så kørte han nu mere afventende i spids, hvor han havde Aladin udvendigt for sig.

-Jeg vidste, at jeg skulle prøve en ny taktik, hvis jeg skulle slå Aladin, og derfor økonomiserede jeg med kræfterne på Summermusic’night undervejs, for at have noget at køre med til slut, sagde Rothengatter efter sejren.

Og taktikken lykkedes – midt i løbet blev tempoet taget ud, og så blev der gået til stålet opløbssvinget, hvor 400 m afvikles efter 1.07.8 og de sidste 400 meter efter 1.12.3.

Allerede tidligt i opløbet  stod det klart, at Aladin ikke ville vinde.

Der var fuld fart på Summermusic’night og den vandt med 1.5 længde i 1.12.4a/1900 m foran Aladin i 1.12.5 og Black Heuvelland i 1.12.6.

Så tæt var kampen om andenpladsen som Aladin tager foran Black Heuvelland og John Graham

Vinderen Summermusic’night ejes af Patrick Maleitzke, der er et meget stort navn inden for Polo-sporten, men qua sit ægteskab med Alwin Schockemöhles datter, har han fattet interesse for travsporten og harv investeret mange penge i amerikanske følhopper i de senere år.

Summermusic’night er en moderlivsimport med Tactical Landing som far og Somermusic-Chapter (Chapter Seven) som mor.

At Michel F. Rothengatter blev træner og kusk på Summermusic’night er noget af et tilfælde.

-Tidligere på sommeren var vi nogle stykker, der var sammen og talte om det tyske Derby, Jeg havde ingen Derbyhest i år, men så fandt vi på vi ville kæbe en og skillingede sammen, så vi havde 50.000 Euro, fortalte Michael F. Rothengatter efter derbysejren.

-Jeg havde et godt øje til Summermusic’night og ringede til Patrick (Maleitske) og bød 50.000 Euro, men fik det svar, at han allerede havde et bud på 160.000 Euro.

-Nå men hvis du ikke sælger og vil vinde Derby, så skal du sætte hesten i træning hos mig, sagde Rothengatter og afsluttede samtalen.

Noget overraskende fik han Summermusic’night i træning uge efter – og the rest i history!