TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk Trav Derby – og avlen  

af | 22. aug 2025 | Nyheder

Dansk Trav Derby er et avlsløb – selv om det slet ikke regnes som sådan længere. Men for avlsinteresserede og travsportsnørder i det hele taget – så har Kenn Erik Bech gravet ned i annalerne og fundet fortiden i avlen, der er fortsat er aktuel og har deltagere i Dansk Trav Derby eller Dansk Hoppe Derby 2025.-05

Af Kenn Erik Bech

Det var tænkt som et avlsløb fra starten, det første Derby i 1898 på Charlottenlund Travbane. Derbyet var lavet som et løb for at teste 4-årige heste over lang distance, og herefter bruge de bedste heste i avlen.

Det første Dansk Traver Derby – som det hed fra start . blev vundet af hoppen Clara Greenländer, der fik 1.500 kroner i førstepræmie – det svarer til omkring 130.000 kroner i dag.

Resultatlisten fra det første Danske Traver-Derby

Men i år kan Derbyvinderen få 873.000 kroner, hvis vinderen er tilmeldt Præmiechancen.

Men vi skal tilbage i 1890-erne, hvor travsporten og avlen af travere i Danmark var ung, og hvor flere af de heste, der startede i løbene var af blandet herkomst – bl.a. Frederiksborgere var populære som køre- og travheste.

Der blev importeret travheste fra især USA, men også Østrig-Ungarn, der før 1. verdenskrig nok var det land, hvor travsporten var længst fremme i Europa.

I vore dage importeres der fortsat heste fra forskellige lande, og det er derfor interessant – især for avlsinteresserede – at se, hvor mange af vore gamle hoppelinjer, der holder stand endnu – og kan producere topheste.

Og jo, der er fortsat “Gammel Dansk” blod hos de kvalificerede til Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby, også i 2025, men tendensen virker nedadgående, der bliver færre og færre, generationer skifter hurtigt, og med hopper fra andre travlande tynder de gamle danske hoppelinjer ud.

I Dansk Trav Derby er det kun følgende to: Kalle May og Kermit.

Sidstnævnte har dog norsk mor, men derefter er der ”gammel dansk” i adskillige generationer. Men moderen Thon er også opdrættet i Danmark,så..

I Dansk Hoppe Derby er det Kaley D C, Know Your Shadow, Kleopatra S F og Kiwi Shadow.

I de følgende dage vil vi se nærmere på hoppelinjerne på de nævnte Derbyheste.