Den amerikanske hesteejer PCW Racing fra Florida købte tirsdag aften åringen Oil Jack efter Ready Cash for 3 millioner kroner på Solvalla Yearling Sale.

Det kan virke overraskende, at en hesteejer fra Florida pludselig dukker op og køber en hest på en svensk åringsauktion.
Og så alligevel ikke.
PCW Racing er nemlig medejer i bl.a. den amerikanske tophest Maryland, der i sin ejerkreds har svenske Courant!
Og det var Courant, der har opdrættet og som på tirsdagens auktion solgte Oil Jack!
Oil Jack er moderens fjerde afkom.
Hun har tidligere født den 5-årige Kuiper (Face Time Bourbon) 1.10.4 – 2.2 mio. SEK samt dennes helbrødre 4-årige Leaderboard 1.12.8 – 560.500 SEK og den 3-årige Illyrian 1.14.3 – 52.800 SEK.
Moderen Eddiction er en Cantab Hall-søster til Muscle Hill, der selv satte rekord 1.12.2 og tjente 135.200 SEK.