Lørdagen bød på to danske vindere i hhv. Norge og Finland.

I Norge skal vi helt op til Harstad, der ligger 1.400 kilometer nord for Oslo – og altså ikke er et sted man kommer forbi hver dag.
Her vandt Emir Diamond (Wishing Stone) sin anden sejr i 10 starter i år.
Emir Diamond, der er opdrættet af Kjell & Helle Hollesen havde Marcus Totland Aadland i sulkyen og sejrede i 1.16.4/2060 m – det gav 22.000 NOK i førstepræmie og dermed er årsindtjeningen oppe på 84.000 NOK.
I alt har Emir Diamond startet 77 gange, vundet 10 sejre og har tjent 417.164 NOK.
På Vermo-banen i Helsinki havde man lørdag en montédag, og her sejrede Peak CR Seven med MIlsa Pulkkanen for anden gang i træk.
Peak CR Seven, der er opdrættet af Kennel og Stutteri Peak, sejrede sikkert i 1.17.8/2120 m og fik 1.000 Euro for sejren.
Det er i år blevet til 16 starter og fire sejre til7-årige  Peak CR Seven (Orlando Vici), der i alt har tjent 25.818 Euro og sat rekord 1.15.1.
