TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Åby Stora Pris: Den stærkeste vandt

af | 16. aug 2025 | Nyheder

Den var femtefavorit i spillet, men den stærkeste da det gjaldt. 5-årige Immortal Doc, der trænes af Fredrik Wallin og havde Björn Goop i sulkyen vandt en sikker sejr i Åby Stora Pris med 1.5 mio. SEK i førstepræmie.

Så sikkert sejrede Immortal Doc i Åby Stora Pris

Der var godt nok 1.5 millioner SEK i førstepræmie, men årets udgave af Åby Stora Pris var intet andet end en normal Gulddivision.

Nu har sejren dog – udover førstepræmien – også den værdi, at vinderen Immortal Doc nu kan smykke med at have vundet et Grupp1-løb.

Og det er fuldt ud fortjent, for den 5-årige hingst, Immortal Doc, der har franske Brillantissime som far, leverede en stærk indsats ved at sidde i dødens på førende Kentucky River med Rikard N. Skoglund det meste af løbet.

Skoglund fik lov til at bestemme tempoet undervejs, og det var behersket – 1.14.0/1000m – 1.14.7/2000 m – og derfor blev løbet et speedopgør, hvor der blev kørt 1.07.5/500 m – og så kom baghestene jo aldrig ind i billedet.

Men at Immortal Doc skulle plukke Kentucky River ned fra dødens –  det var der næppe mange, der havde set komme.

Immortal Doc sejrede i 1.12.8a/3140 m foran Kentucky River i 1.13.0 og Staro Mac Crowe med Magnus A. Djuse i samme tid.

Favoritten Epic Kronos var helt under isen  og var sidst over mål i 1.13.6 og fik startforbud.

Immortal Doc gav odds 15.18 og var blot afkrydset på 647% i V75.spillet.

V75-gav 60.136 kroner for 7 rigtige – et enkelt dansk system hos Bet25 var blandt vinderne.