På Örebro blev årets andet svenske løb for 2-åring kørte torsdag middag og vandtes sikkert af Arizona Trot – en lillesøster til Manhattan Trot, der var nummer to på Lunden i søndags.

Arizona Trot trænes og køres af Åke Lindblom og sad i spids fra start til mål.
Efter en afslutning på 1.13.8/500 m vandt hun sikkert i 1.17.0/1640 m foran Pure Mikalona (Brillantissime) med Claes Sjöström i 1.17.6.
Arizona Trot, der pt er Nordens hurtigste 2-åring, er efter Power – Still on Broadway v. Broadway Hall.
Dermed har hun samme mor som Magnus Ladegaard-trænede Manhattan Trot (International Moni).
Arizona Trot tilhører anden årgang efter Power (Googoo Gaagaa), der har fået en pæn start på sin avlskarriere – især hans hopper har gjort det fint og pt er seks ud af de 10 mest vindende Power-afkom hopper.
Herhjemme har Power en fin reklamehest i Lonesomerider, der har vundet 7 ud af 12 starter og har tjent 473.750 kroner og omregner vi det til svenske kroner er den Powers hidtil mest vindende afkom.