Aalborg Hesteejerforening er i centrum på løbsdagen i Aalborg, der starter med 1. løb klokken 12.00. Foreningen fejrer, at det er 70 år siden, den blev etableret.

Aalborg Hesteejerforening er en af de foreninger, der har markeret sig mest inden for travsporten i de senere år – ikke mindst med arrangementet Trav ved Hav på stranden ved Blokhus,.
Desuden har Aalborg Hesteejerforening også etableret er klublokale, hvor medlemmerne kan mødes til såvel træningsdage som på løbsdage.
Lørdagens program bærer meget synlige tegn på fødselsdagen, idet nogle af Hesteejerforeningens medlemmer har udsat ærespræmier, som de tidligere har vundet – og det er ærespræmier fra den tid, hvor der var gods i tingene.
Fra klokken 12.00 afvikles et program på otte løb, men er man travinteresseret, så er det nok en god ide at komme forbi banen allerede klokken 11.25, hvor Prøveløbet køres.
Her skal Derbyvinderen Holger Danske med Michael Lønborg ud i rutine og så er der gensyn med den lovende 4-års hoppe, Karla Vang med Nicklas Korfitsen.
Karla Vang har ikke startet siden hun den 11. august i fjor var nummer to i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix.
På Bet25 mener Rene Kjær at have fundet en fidus, der kan vinde i eftermiddag – se hvem det er – klik her