TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jägersro: Dansktrænede heste vandt tilsammen 102.500 kroner

af | 30. jul 2025 | Nyheder

Daniel Hazelaar med Jeppe Juel bedst blandt danskerne på en tredjeplads med masser af kræfter i behold.

Daniel Hazelaar var ved at løbe op over Johan Untersteiner bag Nilla Lane i opløbet og måtte tage til takke med en tredjeplads.

Indersporet blev en fælde for den skimlede Daniel Hazelaar med Jeppe Juel, der fra start fik ryg på speedige Nilla Lane – akkurat som sidst de mødtes på Halmstad.

Og heller ikke i aftes slap Daniel Hazelaar væk fra vinderhullet, og gik over mål totalt ukørt i 1.12.3a/2140 m.

Da Nilla Lane (Ready Cash) med Johan Untersteiner var træt op mod mål blev Daniel Hazelaar fanget i kampen om andenpladsen, som den udvendige Big ben Pellini med Per Linderoth tog sig af.

Så i stedet for andenpladsen til 62.500 SEK må ejerkredsen nøjes med 34.000 SEK.

I dette løb startede Michael Lønborg to heste, og de kom nogenlunde samtidig over mål.

Bedst var In My Way Damgård, som  Lønborg selv kørte på en femteplads i 1.12.5 , mens Freiherr Faust med Björn Goop blev nummer seks, også i 1.12.5. Der var hhv. 13.500 og 10.500 SEK i præmier.

I 2. løb havde Michael Lønborg Koroleva San med Magnus A. Djuse til start – parret endte på en sjetteplads i 1.13.6a/2140 m – præmie 9.000 SEK.

Steen Juul-trænede Jigger med Björn Goop galoperede fra start og var ude med det samme, og Derbyhesten Kohkahycumest med Jörgen Sjunnesson sad langt nede undervejs i 12. løb, men sluttede fint af til en sjetteplads i 1.13.8a/2140 m – præmie 9.000 SEK.

Endnu bedre afsluttede Magnus Ladegaards King Legend med Rene Kjær i samme løb, hvor den besatte femtepladsen i 1.13.6 – præmie 11.500 SEK.

I Jigger-løbet var Hans Henning Kristoffersens Henrik Will med Ken Ecce også til start.

Parret sad indvendigt undervejs og kom aldrig ind i afgørelsen – Henrik Will sluttede på en syvendeplads i 1.12.5a/2140 m – præmie 7.000 SEK.

Adrian Kolgjinis Kilimanjaro Face kom ikke til start på grund af for dårlige blodværdier.

På ATG Live udtalte Kolgjini, at Kilimanjaro Face skal starte i Hoppe Derbyprøven den 13. august, og dermed burde spekulationerne om, hvorvidt Kolgjini ville starte den store hoppe i Dansk Trav Derby være forbi.