På torsdagens ordinære generalforsamling i Nykøbing F Trav kunne formanden Erling Clausen fortælle om en travbane i positiv udvikling og med et større overskud end året før.

Bundlinjen for 20245 udviste et overskud, der var 50.000 kroner større end året før (214.353 kr. mod 164.352 kr.)og det skyldes bl.a. at man har løftet entreindtægterne med 30%.
Banens storløbsdag, Harald Lunds Mindeløb var igen en publikumstræffer med over 2.000 gæster og topsport på travbanen.
2024 var også året hvor man kunne påbegynde byggeriet af de 40 nye rækkebokse, der havde kostet 2.5 millioner kroner og som blev klar til at blive taget i brug inden sæsonstarten i år.
Der var genvalg til bestyrelsen af Erling Clausen, Rene Clausen og John Hansen samt af Jens Arne Hansen som suppleant.
Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Erling Clausen som formand og Anders Helge Nielsen som næstformand – akkurat som det har været i de senere år.