Kim Kærslund, Event Eksperten har ikke blot mange løbsheste, men har også flere følhopper.

I weekenden folede den 13-årige Dejah Thoris (Gift Kronos) med et hingstføl efter SJ’s Caviar.
Føllet er dermed helbroder til Derbyvinderen Holger Danske 1.13.6am – 1.089.507 kroner og DM-vinderen Eddie the Eagle, vinder af 26 sejre, rekord 1.11.2ak og 944.512 kroner.
Kim Kærslund har ejet Dejah Thoris siden 2023 og har også fået afkom efter hende som Madame K (Calgary Games) og hingsten Not Like Us (Maharajah).
Kim Kærslund har en anden fin følhoppe, der også lige har folet.
Det er Cinderella (Donato Hanover) der havde en ret kort løbskarriere, hvor hun satte rekord 1.14.0am og tjente 257.000 kroner.
Cinderella har i Delila Sund samme moder som bl.a. Flora (Wishing Stone) 1.12.0ak – 448.600 kroner.
Cinderella har tidligere født Jacques (Wishing Stone) -1.12.4ak – 389.559 kroner – vinder af Sprintermesteren,. Sejrshesten Koogoo Gaagaa (Googoo Gaagaa) 1.13.9am – 129.352 kroner og lovende Lipstick Lies (Wishing Stone) – 1.15.6 – 94.000 kroner.
Fra 2023 er der Mercedes (Great Challenger) der træner meget fint og forventes til start i år.
Cinderella fik ikke føl i fjor, men i år har hun født hingstføl efter Cash Gamble.