Michael Lønborg gæstede Bornholms Brand Park denne søndag og kørte bl.a. to favoritter, der stod til hhv. 13:10 og 16:10 – dem vandt han ikke med, men derimod vandt han med to andre?

På papiret var Stonefire US, som Michael Lønborg skulle køre i 6. løb dagens største favorit – spillet ned til 13:10.
Og efter det ellers havde set mørkt ud for favoritparret, der kom til at sidde hermetisk lukket inde fra start, så kom der en åbning – som på bestilling med 400 meter tilbage.
Michael Lønborg greb chancen og nedad sidste langside sad Stonefire US nu i andet par udvendigt – parat til at angribe.
Men på opløbshjørnet gik det galt – den ellers så travsikre Wishing Stone slog over i galop – og var dermed ude af løbet.
For ejerne, Lene og Egon Jensen var der dog trøst at hente – deres nu 11-årige Bonny Boy med Frank Mikkelsen, der havde ført fra start, sejrede i 1.18.8a/1840 m.
Michel Lønborgs to sejre blev hentet med Hunger Rain og Itziar, der begge trænes af Stefan Lind-Holm.
Desuden blev Michael Lønborg nummer to med Jack Baldwin og nummer tre med Readytorace Bira.