TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Årets første amerikanske storløb for 3-åringer uden stjerner

af | 1. maj 2025 | Nyheder

På lørdag køres Dexter Cup – et løb, engang var et betydende løb for den amerikanske Hambletonian-årgang – og fem gange har en Dexter Cup gået videre og vundet The Hambletonian.

Interessen for at anmelde til Dexter Cup har i mange år været behersket – nok fordi løbet blev kørt på 800 meter-banen Freehold – og tidligt på sæsonen.

Men nu er Freehold lukket – og The Meadowlands har overtaget Dexter Cup.

Nu var der jo anmeldt allerede i fjor til løbet, så når 2025-udvgaven køres lørdag aften er den næppe udtryk for den kvalitet og kvantitet af heste, som vi vil se fremadrettet.

For bunden er nået!

Tactical Dynasty med Yannick Gingras. Foto Amanda Stephens

Der er startmeldt seks heste i Dexter Cup -den hest, der har tjent mest er Tactical Dynasty (Tactical Landing), der trænes af Ron Burke og køres af Yannick Gingras.

Tactical Dynasty vandt 4 løb som 2-åring og tjente 161.188 dollars.

Feltets hurtigste er My Degenerate (Muscle Hill), der trænes af Julie Miller og køres af Andy Miller, der som 2-åring vandt 1 løb i 8 starter, tjente 74.881 dollars og satte rekord 1.10.3.

Den samlede præmiesum i Dexter Cup er på 115.500 dollars.

Hoppeløbet, Lady Suffolk med 45.000 dollars i præmiesum samlede blot fire startmeldte heste og køres uden totalisatorspil før lørdagens egentlig program.

Her topper My Debt Collector (Chapter Seven), der trænes af Nifty Norman og køres af David Miller med 247.496 dollars i indtjening.