TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny andenplads til Bellissimo Face

af | 17. apr 2025 | Nyheder

Team Friis’ Bellissimo Face blev for tredje gang i træk nummer to i en indledende afdeling i John  Brennan Series på Yonkers i nat.

Busy Makin Moni når forbi indvendige Bellissimo Face. Screendump

Næste onsdag køres finalen i John Brennan Series og med 22.500 dollars indtjent i de indledende afdelinger burde Bellissimo Face være rimelig sikker på at få startplads i finalen, der køres over 2011 meter og med en samlet præmiesum på 100.000 dollars.

I nat blev Bellissimo Face med Jason Bartlett akkurat som i sidste uge henvist til andenpladsen af Busy Making Moni (International Moni) med Yannick Gingras, men det var kun med et halvt hoved Busy Making Moni nåede forbi kort før mål til sejr i 1.12.9a/1609 m.

I finalen sidder Yannick Gingras med stor sandsynlighed bag Antognoni, som han er medejer af, og som han vandt et andet af aftenens John Brennan Series med.

Antognoni (Father Patrick) var suveræn i 1.12.2 – 10 længder foran nummer to.

På Monticello var Bent Lindhardts opdræt, Draco igen til start med Victoria Stratton i sulkyen, og efter føring blev den henvist til andenpladsen af Promise for Life (Royalty for Life) med Bruce Aldrich, der nåede forbi med en halv længde – begge i 1.15.5. Der var 2.125 dollars i andenpræmie.