TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frankrig: Gassen er gået af!

af | 17. feb 2025 | Nyheder

Mens der var stor interesse for at deltage i kvalifikationsløbene til Prix d’Amerique og til at starte i selve storløbet, så er interessen for at starte i de to andre store internationale i Vintermeetinget for ældre heste, særdeles begrænset.

Hussard du Landret vandt Prix de Paris i fjor i 1.11.9/4150 m
Foto Gerard Forni

I Prix de France, doteret med 400.000 Euro forrige søndag var der blot 13 heste til start – der kunne have startet 18, og når det sidste storløb i denne række, Prix de Paris også om 400.000 Euro køres på søndag, ser det også ud til at det bliver uden et fuldt felt.

I fjor var der 16 heste til start i Pris de Paris, der afgøres over krævende 4150 meter, men da anmeldelsesfristen udløb mandag klokken 09.00 var der 20 heste anmeldt – og flere af dem virker fejlmeldte!

Det gælder dog ikke for de to sidste års vindere, der begge skulle være klar til en ny start i løbet.

Det er Erik Bondo-trænede Ampia Mede SM, der vandt i 2023 i 1.15.9 og  Benoit Robin-trænede Hussard du Landret, der vandt i fjor i løbsrekorden 1.11.9/4150 meter.

Fra i fjor er også Inmarosa, der var nummer to, It’s a Dollarmaker, der var nummer fem og Hip Hop Haufor, der var nummer otte blandt de anmeldte.

Blandt de anmeldte er også Joumba de Guez, der ikke har startet siden sejren i Prix de Cornulier samt Josh Power, der var nummer fire i Prix d’Amerique.

Forfeit på onsdag og endelig startliste torsdag middag.