Søndag blev det til to danske sejre på banen i Gelsenkirchen, hvor Emma Stolle vandt for tredje gang i træk med Lelle ATM, og Hugo Cæsar vandt for anden gang i år.
Björn Spangenberg og Emma Stolle var søndag til start i Gelsenkirchen, hvor flere af løbene var PMU-løb med forhøjede præmiesummer.
Emma Stolle kørte tre heste, mens Thomas Panschow kørte Duval di Masi, der sluttede på en femteplads i 1.17.8a/2000 m -præmie 300 Euro.
Emma Stolle vandt med Lelle ATM (Centurion ATM) i 1.17.5a/2000 m – præmie 1.400 Euro.
Det var tredje gang parret var til start sammen, og tredje gang de vandt.
Emma Stolle var også med i opløbskampen i 8. løb, hvor fire heste gik over mål – næsten på linje.
Ude i banen var danske Hugo Cæsar (Great Challenger), der er opdrættet af Erik Bisgaard, bedst og nåede målstregen først på en meget stærk afslutning – vindertiden 1.16.0a/2000 m – præmie 750 Euro.
Det var anden sejr i fire starter i år til Hugo Cæsar.
Emma Stolle blev her nummer fire med Ready for Capri i 1.16.1 – præmie120 Euro.
Lidt bedre placering opnåede Emma Stolle med Eye Catcher C i Wettstar Winterpreis – nemlig en tredjeplads i 1.15.3a/2000 m – præmie 300 Euro.