TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Franske væddeløbsjournalister mindes

af | 7. feb 2025 | Nyheder

I Frankrig navngives alle væddeløb og dagens otte travløb på Vincennes er alle benævnte efter kendte franske væddeløbsjournalister og fotografer.

Dagens otte løb på Vincennes er alle opkaldt efter kendte franske journalister eller fotografer

De ti journalister eller fotografer, der i dag hædres på Vincennes er alle døde – nogle for mange år siden – men den indsats de gjorde for fransk travsport ved at dække sporten intensivt, huskes fortsat.

Og derfor mindes de i dag på Vincennes ligesom Paris-Turf bringer en stor artikel om disse personligheder, der dækkede travsporten intensivt.

Men også i Frankrig bliver mediedækningen mindre og mindre og ændres i takt med den teknologiske udvikling.

Den udvikling er for længst nået til Danmark, hvor ingen af de landsdækkende aviser dækker hestevæddeløbssporten og ikke har gjort i efterhånden mange år.

Også i Sverige forsvinder travsporten mere og mere i mediebilledet  – i den store avis, Dagens Nyheter  var f.eks. omtalen fra Prix d’Amerique blot resultatet af dagens Dobbel!

Også flere svenske regionalaviser stopper nu – eller er stoppet med at dække travsporten.