Det var ikke blot tæt på, at Giantstone havde smidt sejren væk ved opløbsgalop, men Bjarke Haagensen fik en stor bøde for trængning under løbet.
Familien Haagensens sejrshest Giantstone (Wishing Stone) gjorde det igen!
Vandt sin femte sejr på stribe – denne gang med Bjarke Haagensen i sulkyen, men det var med nød og næppe at parret klarede sig først over stregen.
Ikke mindst fordi Giantstone var ved at galopere flere gange ned gennem opløbet, men Bjarke Haagensen fangede den hver gang og klarede at holde Giantstone i trav.
Parret blev hårdt angrebet udvendigt af Jack Link med Patrick Pettersson, og de to ekvipager gik side om side over mål
Giantstone og Bjarke Haagensen vandt med en mulespids i 1.15,0a/2140 m.
Flot kørsel af Bjarke Haagensen, der sad som på nåle ned gennem opløbet, for at få Giantstone fejlfrit til mål!
Til gengæld var det ikke flot af Bjarke Haagensen at ”klippe tæerne” på Get the Picture med Maria Elfstrand ind i første sving.
Det kostede en bøde på 3.500 SEK til Bjarke Haagensen, som desuden fik en bøde på 1.000 SEK for at have kørt uden for banen undervejs.
Godt der var 40.000 SEK i førstepræmie!
Haagensens anden hest, Hurricane Photo, som Victor Rosleff kørte i et senere løb, hentede en præmie på 3.000 SEK på en ottendeplads i 1.15.6/2160 m.
Se løb og sejrsinterview med Giantstone og Bjarke Haagensen på dette link – klik her