TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Keep Cool Cash til Michael Lønborg

af | 5. dec 2024 | Nyheder

Den 3-årige hoppe, Keep Cool Cash, der har været norskejet er solgt og gået i træning hos Michael Lønborg.

Keep Cool Cash – her med Nicklas Korfitsen. Foto Hesselborg Foto

-Det er den tidligere svenske toptræner P. E,. Pettersson, der har købt Keep Cool Cash, fortæller Michael Lønborg til travservice.

Keep Cool Cash, 3-års hoppe efter Vivid Wise As – Triq Axe v. Ready Cash, har hidtil været trænet af Nicklas Korfitsen, har rekord 1.14.5 og har tjent 169.750 kroner.

Michael Lønborg har også udvidet stalden med den svenske ustartede 3-åring, Golddigger, der er efter Donato Hanover – Sanna Vint. Den har senest været i træning hos Louise Granstedt på Ørebro.

Udover at Defender Grif har forladt stalden er Andre Ward også sendt væk.

-Hvad der skal ske med Andre Ward ved jeg ikke. Jeg har meddelt ejeren, at jeg ikke tror jeg kan få mere ud af hesten, siger Michael Lønborg.

Andre Ward (Ens Snapshot) har i år startet 10 gange og vundet en enkelt sejr og tjent 30.450 kroner.

I alt har Andre Ward startet 121 gange, vundet 30 sejre, sat rekord 1.10.9 og tjent 1.323.877 kroner.