TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skal du til Prix d’Amerique?

af | 30. nov 2024 | Nyheder

Der er endnu to måneder til at vinterens store travsportsbegivenhed, Prix d’Amerique køres på Vincennes-banen i Paris, men vil du sikre dig en plads i en af banens restaurationer eller besøge Grosbois, så er det en god ide at handle nu.

Lad os starte med Grosbois.

Det store træningscenter, som fransk travsport ejer, og hvor op mod 1.500 heste trænes i vintermånederne for at kunne deltage i løbene på Vincennes.

I mange år var det sådan, at man blot kunne troppe op ved indgangen til træningscentret og enten virke meget overbevisende eller også formåede man at komme ind på anden måde.

I de senere år har franskmændene strammet op på adgangen til Grosbois, og nu skal der betales entré – ikke noget stort beløb – 5 euro – små 40 kroner.,

Og det er en god ide, at købe billet på forhånd.

Det gøres på samme hjemmeside, hvor der også sælges entrébilletter til Prix d’Amerique-weekenden på Vincennes.

Lørdag koster entréen 3 Euro – 25 kroner – og søndag 10 Euro – 75 kroner

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.

I år har Vincennes lavet et nyt tiltag, Sulky-lounge, der er et VIP-område med mad og drikke – det koster 165 Euro pr person – det er 1.230 kroner.

Link til bestillingsside – klik her

Det er noget dyrere at tage plads i en af restaurationerne.

Le Paddock, der er den restauration mange danskere oftest har købt plads til, koster nu 2.050 kroner om søndag – vil man have lørdagen med er prisen 2.875 kroner.

I den store panoramarestauration – øverst oppe – koster de billigste pladser 2.800 kroner søndag – med lørdag 3.600 kroner.

Vil man tættere på målstregen, så hedder prisen 3.000 kroner søndag og 4.000 kroner med lørdag.

Og endelig den store luxuspakke, der koster 4.300 kroner søndag og med lørdag 5.100 kroner.

Du kan læse mere om disse tilbud på dette link – klik her