TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fine 2-åringer i Aalborg

af | 29. nov 2024 | Nyheder

Travsporten er ikke gået sort denne fredag – som så meget andet – der er ni løb på programmet i Aalborg – bl.a. et løb i 2-åringernes Efterårsserie

2-åringernes Efterårsserie, der har seks indledende afdelinger fordelt på landets baner, og en finale Juleaftensdag i Skive med en førstepræmie på 35.000 kroner, har været en succes tidligere år, og er det også i år med mange heste til start.

I eftermiddag er der anmeldt ni heste til den tredje indledende afdeling, hvor der er 15.000 kroner i førstepræmie.

Og nogle af deltagerne har allerede etableret sig i årgangens top.

Laurentia Mosebo med Knud Mønster. Foto Flemming Andersen

Her tænker vi på 9 Laurentia Mosebo (Hillustrious) med Knud Mønster og 8 Lorraine (Googoo Gaagaa) med Michael Lønborg.

Da eftermiddagens løb er udskrevet efter ”amerikaner-princippet” får de to hopper de højeste startnumre.

En spændende debutant er her 2 Lady Gaga (Googoo Gaagaa) med Theo Damsgaard, der er godkendt i Skive i 1.19.4/2020 m.

Hvad mon hun kan løbe på sprint og i autostart i eftermiddag?

Til programmets ni løb er der i skrivende stund indløbet en enkelt ændring. Det er Our Brodde, der udgår i 6. løb.

Det er igen Dynamit-Fredag i Bet25-regi – det betyder 300.000 kroner i gevinst i V4-spillet, hvis der kun findes 1 række med den rigtige kombination.

V4-spillet start ved 4. løb.

Rene Kjær er klar med sine tips til løbsdagen – klik her

– og Thomas Boye har lavet en ny udgave af Weekendmagasinet – klik her

Og så er der en ny udgave af Bet25-programmet – klik her