Selv om danske Hnokki Speed med Gabriele Gelormini er godt inde i dagens 5+-løb på Vincennes, så er tiltroen til parret hos eksperter og spillere ikke stor. Men træner Erik Bondo er mere optimistisk.
8 Hnokki Speed er seedet som nummer 9 i feltet på 16 og står til odds 28,00!
At tiltroen til Peter Falcks Hnokki Speed ikke er stor, hænger sammen med, at den har galoperet i fire ud af de sidste seks starter.
Bedste resultat i Frankrig har hidtil være en andenplads bag en anden Bondo-trænet hest, Gasolin i et løb på banen i Graignes.
Erik Bondo ser mere optimistisk på Hnokki Speeds chancer end spillerne.
-Han træner fint, og det var utur, at det blev til galop i sidste start, siger Bondo til Paris-Turf.
Både Bet25 og DanToto har spil til løbet, der starter klokken 13.55 – og har Bondo ret – så er der gode penge at hente på Hnokki Speed!
Favorit i løbet er 10 Destiny di Poggio med Jean Michel Bazire, der i forrige start vandt i flotte 1.10.1a/2100 m og siden har været nummer fire i 1.11.1a/2100 m i et løb, der vandtes sikkert af Prix d’Amerique-hesten Jushua Tree i 1.10.9!
Mere dansk på Vincennes i 5. løb, start klokken 16.15, hvor Baltic Stables 13 Enjoy the Game med Gabriele Gelormini er til start.
Den tillægges en større chance og er i Paris-Turf tippet som nummer tre og står pt til 10 gange pengene.