Travsport findes stort set overalt i Europa – i større eller mindre omfang. Nu er interessen gryende for travsporten i Portugal.
Selv om det første hestevæddeløb i Portugal blev afholdt i 1868 så har det aldrig været noget, der fængede portugiserne.
Der har af og til været forsøg på at arrangere såvel trav-som galopløb, for portugiserne har faktisk en fin hestekultur, men som nævnt – uden det fængede.
En af grundene til at disse forsøg løb ud, var at frem til 2021 var totalisatorspil forbudt i Portugal.
Men nu er det blevet tilladt – bl.a. med begrundelsen for at skabe en væddeløbsindustri, der kan tiltrække turister.
I 2022 blev der indgået en aftale mellem trav- og galop i Portugal, og der afvikles nu løb henover sommerhalvåret på seks forskellige baner.
Som det er tilfældet i andre lande, hvor travsporten har været meget lille, så er franske Le Trot en aktiv deltager, og det er da udelukkende franske heste, der deltager i de portugisiske løb.
I fjor var der 42 franske heste – de 31 startede og den normale præmiesum i løbene har været på 860 Euro, med 500 Euro til vinderen.
Men snart kommer der flere franske heste til Portugal.
Den 9. december kommer en portugisisk delegation til Frankrig, hvor Le Trot har samlet at et antal heste, der skal sælges til Portugal – fast pris 3.500 Euro for vallakker og 5.000 Euro for hopper.