Marc Bæk Nielsen-trænede Bering Me Money har leveret flere fine præstationer i år – en overgang var den specialist i tredjepladser, som den havde syv i træk af. Men indtil i aftes var det ikke blev til sejr.
8-årige Bring Me Money (Bring Me Back) blev købt fra Sverige til Danmark I december 2022, men kom kun til start en enkelt gang i 2023.
I år skiftede hesten til Marc Bæk Nielsen, der har fået styr på hoppen, og efter ni placeringer i toto-rækken – en andenplads og otte tredjepladser – kom sejren i aftes på Åby med Ken Ecce i sulkyen.
Bring Me Money, der ikke havde sejren siden den 10. november 2022, skar målstregen som sikker vinder i 1.14.0a/2140 m og fik 40.000 SEK – 25.700 DKK – i præmie.
Bring Me Money ejes af P T Handel & Konsulent og Karsten Lillebæk.
Bring Me Money reddede den danske ære på Åby, hvor de øvrige syv dansktrænede heste ikke gjorde meget væsen af sig – de tjente tilsammen 30.400 SEK, så det samlede udbytte til de dansktrænede heste blev på 70.400 SEK – 45.200 DKK.
En danskfødt hest vandt programmets sidste løb – H Pine Mahara (Maharajah), der er opdrættet og ejet af Thor Arvid Jakobsen i Norge.
H Pine Mahara, der trænes af Per Henriksen, vandt for Carl Johan Jepson i 1.16.3/2140 m -præmie 15.000 SEK -9.600 DKK.
Det var hestens første sejr i karrieren.