TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svensk hesteejerorganisation vil have ændret sko-regler for 3-åringer

af | 21. nov 2024 | Nyheder

Det skal ikke være tilladt at køre 3-årige heste uden sko i løb, mener den svenske hesteejerorganisation, Travhästägarna. Men de svenske travtrænere er uenige.

I Sverige er der startet en debat om, hvorvidt det skal være tilladt at starte 3-årige heste uden sko og i amerikanersulky.

Det mener hesteejerorganisationen, Travhästägarna ikke skal være tilladt, men de får ikke opbakning af landets travtrænere.

De svenske travtrænere havde efterårsmøde onsdag på Solvalla, hvor netop spørgsmålet om at starte 3-åringer uden sko var til debat, og trænerne mener, at det må være deres opgave at tage stilling til hvorvidt det er forsvarligt at starte en 3-åring uden sko.

Trænerne henviser bl.a. til at en 3-åring i Sverige kan møde ældre heste, og hvis man ikke har muligheden for at køre uden sko på en 3-åring, er det ikke en fair konkurrence.

I Frankrig er det ikke tilladt at starte en 3-åring uden sko, men her køres udelukkende årgangsløb frem til 4-årssæsonen, og der er endda kun få startmulighederne for en fransk 4-åring mod ældre heste.

I svensk travsport hersker der i denne tid en stor debat om fremtiden for travsporten i landet.

Det er ikke mindst set i lyset af de skuffende resultater som mange opdrættere oplevede på landets åringsauktioner, og desuden er præmieniveauet ikke fulgt med omkostningerne.

De problemer kender vi også herhjemme!

Jörgen Westholm, der er en af Sveriges største trænere, udtaler i et interview med Travronden, at efter hans opfattelse burde præmierne i de løb, der indgår i V75 og V86-spillet forhøjes markant.

De to spilleformer står for 75 % af den samlede omsætning, og store præmier i de tilhørende løb ville få flere topheste til at starte der i stedet for i hverdagstravet, hvor andre så vil få større mulighed for at hente præmier, mener Westholm.

På trænermødet, hvor repræsentanter for centralforbundet, Svensk Travsport også var inviteret til at deltage, blev der fra trænernes side bl.a. efterlyst en officiel strategi for at få vendt udviklingen i såvel antallet af opdrættere og fødte føl samt rekruttering af nye hesteejere.

De problemer kender vi også herhjemme!