TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travsport i Danmark for 50 år siden (2)

af | 21. nov 2024 | Nyheder

Kenn Erik Bech fortsætter sin artikelserie med forskellige nedslag om hvad der skete i 1974 i Dansk Travsport – Kilde: Traver – Kalender for Danmark:

Af Kenn Erik Bech

Robinson Vixi med Jørgen Hill i sulkyen efter sejren i Jydsk 4-årings Grand Prix.

I Århus afvikles Jydsk 4-årings Grand Prix, hvor førstepladsens 30.000 kr. blev hjemført af Robinson Vixi (der er efter den danske derbytoer B T), kørt og trænet af Jørgen Hill og ejet af Stald Thy.
Vindertiden var 1.21,5a/ 2300 meter auto.

På andenpladsen kom Regento Skovlund/Vagn Lønborg, mens den senere Derbyvinder Ritha Lyngholm/Bent Engelbreth var nummer tre.

De sidste præmietagere i dette storløb var Regnar Viking/Leif Løfgren og Rico Pride(først navngivet som Rico Skovlund), kørt af Søren Nordin.

Trøstløbet til selve 4-års Grand Prix i Århus, med fine 10.000 kr. i førstepræmie vandtes af Rex Bendes med Einar Grothkjær Sørensen foran endnu en amatørkusk, Helmer Osted, der tog andenpladsen med Race Boy.

Preben Kjærsgaard fik en hilsen fra dommertårnet lydende på 25 kr., fordi han under præstationen havde en medhjælper siddende på sulkyen!

Skive-kusken Søren Boel Jensen – Stald Tempo – vandt to løb denne dag: Først med Sunbeam, og så med Pride.

Totalomsætningen denne storløbsdag i Århus i 1974 endte med 376.367 kr., mens V5-omsætningen var på 108.662 kr.
Der var kun syv løb denne dag.

Samme dag som 4-års Grand Prix afvikles i Århus, var der også trav på ”Lolland-Falsters Væddeløbsbane”.

Lørdag den 29.juni vindes 1. løb, banens første to-årsløb, af Tonny Phil med Jørgen Christoffersen, far til en vis ”Kojak”.

Dagens sidste løb på banen ved Nykøbing F. vindes af Derbyvinderen Osman Bogø med Harald Lund, der også sejrer samme dag med endnu en Bogø-hest, Speed Bogø.