Nykøbing F Trav slutter sæsonen i dag med et program med 10 løb – heraf tre årgangsmesterskab – hver doteret med 30.000 kroner.
Især tegner banens 3 års mesterskab til at blive et spændende opgør.
Her skiller tre heste sig ud – nemlig Henrik Thomsen-trænede Kazio med Birger Jørgensen, Jan Friis-trænede Forest Jet med Jörgen Sjunnesson og Steen Juul-trænede Kanon Laser med Kenneth Andersen.
Derimod er der storfavoritter i 2 års mesterskabet ved Kaj Jensen-trænede Lexciting med Rene Kjær og i 5 års mesterskabet ved Hans Henning Christoffersen-trænede Henrik Will med Ken Ecce.
4 års Mesterskabet kunne ikke gennemføres på grund af for få anmeldte heste.
Løbsdagen på Falster indledes allerede klokken 12.00.
I Bet25-programmet er der startlister og tips – klik her