Den tyske storstald, SI Racing har solgt den 4-årige hoppe, Illusion til Kim Kærslund, der har besluttet at sende hoppen i træning hos Kaj Jensen.
-For et par måneder siden købte jeg Itsi Bitsi Cash og sendte i træning hos Kaj (Jensen), og nu har den vundet to sejre i træk, fortæller Kim Kærslund til travservice.
-Nu må vi se, om Kaj (Jensen) kan få noget ud af Illusion. Det er jo en hest, der har været stillet meget store forventninger til. Tyskerne købte den på auktion i fjor for 300.000 kroner. Så meget har jeg dog ikke givet for hende, siger Kim Kærslund.
Illusion, der efter salget til SI Racing har været trænet af Björn Spangenberg, er efter Father Patrick – Enya BR -og har startet 15 gange, vundet 4 sejre, tjent 68.650 kroner og sat rekord 1.14.5.
Moderen har tidligere født Garrido (Ready Cash) 1.14.5 – 128.521 kr.