TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Malmqvist-sag afgjort med bøde

af | 10. nov 2024 | Nyheder

Sagen mod den svenske træner Tomas Malmqvist er nu afgjort af STAD med en bøde på 30.000 SEK.

Tomas Malmqvist her med hesten Hunter Valley.
Foto Karsten Kanding Christrup

Svensk Travsport har igen lidt en nederlag.

Denne gang er det i sagen mod Tomas Malmqvist, som man anklagede for at have overtrådt antidopingreglementet og inddrog Malmquists licens i to år og idømt ham en bøde på 15.000 SEK.

Nu har den svenske Løbsdomstol, STAD behandlet sagen og har givet Tomas Malmqvist en bøde på 30.000 SEK.

Altså en noget mildere dom end den Svensk Travsport ville give Malmqvist.

Sagen tog sin begyndelse mandag den 15. april hvor et læs heste ankom fra Frankrig til Malmqvists stald på Jägersro for at starte i kvalifikationsløbene til hhv. Konge og Dronningepokalen.

Her konstaterede officials fra Svensk Travsport, at Mack Love stod med drop og ikke var slettet fra den påtænkte start om torsdag på Åby Travet.

Det var en klar overtrædelse af Svensk Travsports anti-dopingreglement

Tomas Malmqvist var ikke til stede i Sverige – han var i Frankrig.

Svensk Travsport slettede herefter alle Malmqvists heste fra de planlagte starter og inddrog hans trænerlicens med omgående virkning.

Det smadrede totalt Malmqvists træningsvirksomhed i Sverige ligesom hans samarbejde med den franske storhesteejer, Ecurie Hunter Valley blev afbrudt.

Malmqvist appellerede og STAD har i sin behandling af sagen kommet frem til at Mack Love ikke var under behandling med noget stof, der står på Karens- eller dopinglisten, men blev behandlet for transportsyge med drop.

En dopingprøve taget af Mack Love i forbindelse med sagens opståen viste sig i øvrigt også negativ.

Men – det er ikke tilladt at foretage en behandling som den Mack Love fik på en startmeldt hest, og derfor idømmes Malmqvist en bøde på 30.000 SEK, der er forhøjet fordi Malmqvist tidligere har fået bøde for den aktuelle forseelse.

STADS afgørelse kan appelleres inden for 14 dage til den svenske Overdomstol.

Se hele domsudskriften på dette link – klik her