Dansk travsport bygger en rig historie, der er mere end 100 år gammel, men vi er ikke lige så gode til at hædre de personer, der grundlagde den sport vi i dag er fælles om.
Forleden hædrede Jägersro en af banens grundlæggere og store støtter, C. L. Muller med et Memorial – et tilbagevendende storløb for hurtigklassen med en førstepræmie på 400.000 SEK.
Et løb, der gennem årene er blevet vundet af mange topheste.
I går kørte man Axel Jensens Minne med en førstepræmie på 300.000 NOK på Bjerke-banen i Norge.
Det er et løb til minde om en af banens grundlæggere og store hesteejere, og løbet har gennem årene tiltrukket mange udenlandske heste.
Bjerke har – akkurat som Jägersro – formÃ¥et at skabe en storløbsdag rundt om et løb til minde om banens grundlægger.
Og så kommer vi til Danmark.
Det var bryggeren I C Tvede, der grundlagde Charlottenlund Travbane i 1891, og hvert år køres også Tvedes Memorial på Charlottenlund Travbane.
I år køres Tvede Memorial den 1. december og har en førstepræmie på 15.000 kroner!
Sådan mindes og hædrer vi den mand, der skabte Charlottenlund Travbane!
Nu vil den indsigtsfulde læser så påpege, at vi i stedet for har N J Koster Memorial, som et international storløb i efterårssæsonen.
Korrekt!
Men det ændrer ikke på, at dansk travsport burde hædre mindet om I C Tvede på en bedre måde end med et løb for 2-åringer, der er gemt væk på en almindelig løbsdag!
Læs Klaus Kochs historie om I C Tvede og hans betydning for Charlottenlund Travbane pÃ¥ dette link – klik her