Italiensk travsport har fået en ny international stjerne i den 8-årige Always Ek, som trænes af Alessandro Gocciadoro og som blev kørt til sejr af Magnus A. Djuse i søndagens Gran Premio dele Nazioni
For 14 dage siden vandt Always Ek overraskende Gran Premio Gaetano Turilli på en italienske Derbydag.
I dag gentog den sejren i Gran Premio delle Nazioni- et af Italiensk fornemste internationale løb og som i år havde deltagelse af bl.a. den nybagte UET Elite Circuit-finale-vinder Go On Boy samt sidste års Elitloppvinderen, Hohneck.
Men de fik begge kun bagskoene at se på Always Ek, som Magnus A. Djuse kørte offensivt med fra start og lykkedes at afvise angreb fra Hohneck med Gabriele Gelormini, der ville have spids.
Men det fik Hohneck ikke.
Den blev sat af i dødens.
Og Go On Boy med Romain Derieux lå som sædvanligt et stykke nede i feltet.
Tempoet var hårdt undervejs.
Hohneck pressede på i dødens, men det kostede kræfter, og den var ude af sejrsbilledet med 500 meter tilbage.
Til gengæld var der masser af kræfter tilbage i Always Ek, der trak fra feltet og sejrede sikkert i 1.10.9a/2100 m – præmie 92.000 Euro, mens Go On Boy nåede frem til andenpladsen i 1.11.0 – Derefter fulgte endnu en Gocciadoro-hest, Dolce Viky med Robert Vecchione i 1.11.2.
Hohneck holdt tappert hjem til en fjerdeplads i 1.11.2.
Der var 92.000 Euro i førstepræmie til Always EK, der har haft stor en sæson – udover dagens sejr og Turilli-sejren, har den også vundet storløbet Gran Premio Due Mari på banen i Taranto.
Always Ek er helt igennem italiensk i sin afstamning.
Faderen er Filipp Roc – søn af Uronometro v. Lemon Dra, mens moderen, Nike Ek har Varenne som far.
Nike Ek er også moder til den gode 4-årige Executiv Ek (Face Time Bourbon) 1.11.0 – 201.995 Euro.
Se Gran Premio Nazioni – klik her