TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Victor Rosleff helt ustyrlig på Visby

af | 24. okt 2024 | Nyheder

Victor Rosleff havde torsdag middag ni køreture på Visby-banen i Gotland, og han vandt ikke færre end fem sejre!!

Victor Rosleff

Fem sejre på en løbsdag!

Det er normalt kun noget de veletablerede trænere og kuske fra storstalde kan opnå en gang imellem.

I dag gjorde 26-årige Victor Rosleff det på Visby med heste fra fire forskellige trænere.

To af dagens Rosleff-vindere kom fra B-træneren Anette Flodmans stald – hun har tre heste på sin træningsliste og to vandt – Return of Mogens og Quta Tooma – mens den tredje galoperede – alle kørt af Victor Rosleff.

Victor Rosleff havde på papiret flere gode chancer – Return of Mogens gav odds 1,86 og en anden vinder, Stepping Honey, der trænes af Eric Martinsen, var spillet helt i bund til odds 1,26.

Darlington Fame, der trænes af Per Emil- Henriksen, var den mest overraskende vinder til odds 10,31, mens Quta Tooma gav odds 3,96 og Vandark, der trænes af Henrik Hoffman, gav odds 7,49.

Med de fem sejre rundede Victor Rosleff 50 sejre i år – jan han har nu vundet 53 sejre i 733 starter og har indkørt 6,8 mio. SEK.