TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvad sker der på Charlottenlund Travbane?

af | 14. okt 2024 | Nyheder

I forrige uge kom det frem at direktøren Henning Scharstein har opsagt sin stilling, men endnu har bestyrelsen i Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane ikke orienteret sine medlemmer om situationen – på trods af gentagne løfter fra formanden Kaj Holm.

Når direktøren for Danmarks største travbane, Charlottenlund Travbane vælger at opsige sin stilling, er det bemærkelsesværdigt.

Det er bemærkelsesværdigt for såvel Travselskabets medlemmer, men også for Trav-Danmark.

To gange har formanden, Kaj Holm overfor undertegnede meddelt, at der ville komme et nyhedsbrev i det, der nu er ”sidste uge”.

Men endnu er der ikke kommet noget – hverken på mail eller opslået på banens hjemmeside.

Her har man i øvrigt endnu ikke mandag morgen formået at lægge baneprogrammet til eftermiddagens løb ud!

At bestyrelsen negligerer sine medlemmer og vælger at man ikke vil orientere om situationen i Travselskabet vidner om en arrogance, som ikke er Det Danske Travselskab værdigt!

Jeg var første gang i kontakt med Kaj Holm den 3. oktober, hvor han svarer, at “der kommer et nyhedsbrev i næste uge” og at han derfor gerne vil vente med at kommentere på mit spørgsmål om at Henning Scharstein har opsagt sin stilling som direktør.

Torsdag den den 10. oktober tillader jeg mig at gøre opmærksom på, at der endnu ikke er udsendt det lovede nyhedsbrev.

Det svarer Kaj Holm på fredag den 11. oktober, hvor jeg bliver belært om, at jeg hverken som medlem eller journalist har krav på at få ret til information før alle andre, men at der vil blive udsendt et nyhedsbrev i denne uge!

Jeg og andre venter fortsat på det nyhedsbrev!