En af norsk travsports største navne gennem tiderne, træneren Gunnar Eggen er død, 78 år gammel.
Gunner Eggen, der vandt 5.546 sejre, kørte 151 millioner kroner ind og bl.a. vandt 10 Derbysejre, er nok for mange danske travfolk relateret til det som også kaldes det bedste travløb nogensinde i verden, March of Dimes på Garden State Park i USA i 1988.
Her sejrede Gunnar Eggen overraskende med Sugarcane Hanover i et felt, hvor der ellers var lagt op til at enten franske Ourasi eller amerikanske Mack Lobell skulle vinde.
I Europa vandt Eggen andre storløb som Olympiatravet og Oslo Grand Prix med Sugarcane Hanover.
13 gange blev Gunnar Eggen landschampion i Norge og i 1996 vandt han EM for professionelle travtrænere.