Fredagens 1. løb i Skive er forbeholdt 2-åringer, og der kommer flere fine heste til start.
Efter sejr i debuten og en tæt andenplads i Jydsk 2-årings Grand Prix til Lamborghini C N er hoppen Laurentia Mosebo (Hillustrious) med Knud Mønster favorit til sejren i 1. løb i Skive.
Laurentia Mosebo indledte løbskarrieren med sejr i Skive den 16. september i 1.19.3a/2060 m og fulgte op med andenpladsen i Jydsk 2-årings Grand Prix, hvor hun kun var knapt slået til andenpladsen.
I det løb stod Laurentia Mosebo til 40 gange pengene – i eftermiddag bliver hun vel favorit til 2 gange pengene!
Men der findes gode konkurrenter til hende i feltet.
Kaj Jensen-trænede Lexciting (Wishing Stone) med Rene Kjær kommer med en frisk sejr vundet på Åby i 1.17.4/1640 m og Torben Hougårds Jokes on Me (Conlight Ås) med Birger Jørgensen har været hårdt spillet i begge sine starter.
I debuten var den nummer to til Laurentia Mosebo i samme tid som denne, så Jokes on Me skal bestemt ikke overses.
En spændende debutant er Luxury Rain (Face Time Bourbon) med Jan Dahlgaard, der er godkendte i 1.20.9(2060 m.
Med Alexia Ås som mor, er Luxury Rain lillesøster til millionærerne Ganga Bae (Muscle Hill) 1.12.1 – 4.7 mio. SEK og Furies Rain (Muscle Hill) 1.11.9 – 1 mio SEK.
Det er Dynamit-Fredag hos Bet25, og det betyder, at der i V4-spillet, der starter med 4. løb kl. 16.47, er mulighed for at vinde 300.000 kroner, hvis man er ene om at have den rigtige kombination.
Ugens udgave af Weekendmagasinet er udkommet med gode tips – klik her
Du finder også gode tips og information i Bet25 programmet – klik her