TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V86: Bet25-spiller vandt 4.4 millioner kroner!

af | 10. okt 2024 | Nyheder

Det lykkedes kun for en enkelt spiller at finde frem til de otte rigtige i onsdagens V86-spil på Solvalla og Åby – og det var en dansker, der havde lavet et system til 566 kroner på Bet25.

4.379.023 kroner!

SÃ¥ meget vandt en dygtig Bet25 spiller onsdag aften i V86-spillet.

Allerede inden sidste afdeling var den danske spiller ene om at have muligheden for at få otte rigtige – han havde som eneste overlevet Happy Go Peppers sejr for Dwight Pieters på Åby til odds 48,88 – og som spillet på kun 0,45%.

I sidste afdeling havde den danske spiller den 3-årige Izod Zet med Ôrjan Kihlström som ugarderet.

Izod Zet skulle altså vinde – ellers ville Bet25-spilleren kun få gevinst for 1 række med 7 rigtige + gevinst for rækker med 6 rigtige.

Det var altså knald eller fald for danskeren.

Ude i banen når Izod Zet med Ôrjan Kihlström frem til sejr, Foto Kanal 75

Det blev en meget spændende afgørelse på V86-spillet, for undervejs sad Izod Zet sidste i feltet på 12 heste.

Den forbedrede sig ned ad sidste langside, men på opløbshjørnet var Izod Zet ude i fjerde spor.

Foran så Coolman Evo med Magnus A. Djuse ud til at have sikret sig grebet om sejren – 50 meter før mål, var den fortsat førende, men ude i banen gik Izod Zet uimodståeligt frem og vandt med hoved og hals.

Dermed var milliongevinsten er realitet!